Privatlivspolitik
Privatlivspolitik for Andel Holding A/S
Gældende fra den 3. marts 2026
Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan Andel (”Andel”, ’’vi’’ eller ’’os’’) behandler dine persondata.
Når vi modtager persondata om dig, er det vores mål, at du har tillid til, at vi behandler dine persondata på en gennemsigtig og sikker måde. Det er derfor vigtigt for os, at du tager dig tid til at læse denne privatlivspolitik, som forklarer dig om vores håndtering af dine persondata.
Udover privatlivspolitikken gælder vores cookiepolitik, som du kan finde her Cookiepolitik | Andel
1. Dataansvarlig
Den dataansvarlige for behandlingen af dine persondata er:
Andel Holding A/S
Cvr-nr. 25784413
Hovedgaden 36
4520 Svinninge
Vores kontaktoplysninger er:
Mail: kommunikation@andel.dk
Telefon: 70 29 29 00
2. Beskrivelse af behandlingen
2.1. Hall of Femme – konkurrence og legat
2.1.1 Formål
Hvis du deltager i Hall of Femme-konkurrencen eller ansøger om Hall of Femme-legatet, behandler vi dine personoplysninger.
Hall of Femme består af en konkurrence, hvor du skriver dig op med dit fulde navn med henblik på digital offentliggørelse som en del af Hall of Femme samt deltagelse i lodtrækning om en præmie.
I forbindelse med konkurrencen behandler vi personoplysninger for at:
- registrere deltagelse
- offentliggøre deltagerens navn som en del af Hall of Femme, herunder i markedsføringsøjemed på Andels og F.C. Københavns hjemmesider, sociale medier og eventuelt på LED-bander i Parken
- gennemføre lodtrækning og kontakte eventuelle vindere
- udlevere præmier
For at tages i betragtning til legatet indsender du en ansøgning, hvorefter der årligt udvælges to legatmodtagere.
I forbindelse med legatet behandler vi personoplysninger for at:
- modtage og vurdere ansøgninger
- udvælge legatmodtagere
- kontakte legatmodtagere
- offentliggøre vindernes navn og eventuelt billede
- offentliggøre legatmodtagernes navn og eventuelt billede som led i Hall of Femme, herunder på Andels og F.C. Københavns hjemmesider og sociale medier samt i øvrigt markedsføringsmateriale i tilknytning til initiativet, herunder eventuelt bannere eller stadioneksponering
- udbetale legatet
- indberette legatet som B-indkomst via vores lønsystem til Skattestyrelsen i overensstemmelse med gældende skatteretlige regler
Hvis du er under 18 år, behandles ansøgningen eller deltagelsen først, når forælder eller værge har bekræftet samtykke via mail.
For legatmodtagere er offentliggørelse en forudsætning for modtagelse af legatet. Offentliggørelse sker som led i markedsføring af Hall of Femme og kan finde sted på Andels og F.C. Københavns hjemmesider og sociale medier samt i øvrigt relevant markedsføringsmateriale i tilknytning til initiativet.
2.1.2 Kategorier af persondata
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger:
- Fulde navn
- Alder
- Klubtilhørsforhold
- E-mailadresse
- Forælders eller værges e-mailadresse (hvis deltager er under 18 år)
- Oplysninger angivet i ansøgningstekst (ved legat)
- Billede (for vindere, hvis relevant)
- Bankoplysninger ved udbetaling af legat
- CPR-nummer (for legatmodtagere i forbindelse med skatteindberetning)
Vi opfordrer til, at der ikke indtastes følsomme personoplysninger i ansøgningsfelter.
2.1.3 Kilder
Vi indsamler dine persondata fra følgende kilder:
– Dig selv
– Dine forældre/værge
2.1.4 Behandlingsgrundlag
Behandlingen sker på baggrund af:
– Dit samtykke til brug for deltagelse i Hall of Femme-konkurrencen og digital offentliggørelse af navn, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra
– Dit samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med ansøgning om Hall of Femme-legat, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra a
– GDPR artikel 6, stk. 1, litra b, for så vidt angår behandling nødvendig for at indgå og opfylde aftale om tildeling af legat, herunder udbetaling samt offentliggørelse og markedsføring af legatmodtagere, når dette fremgår af den indgåede legataftale
– GDPR artikel 6, stk. 1, litra c, idet behandlingen af CPR-nummer og indberetning til Skattestyrelsen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, herunder indberetning af legatet som B-indkomst
Hvis deltager er under 18 år, indhentes samtykke fra forælder eller værge via mailverifikation.
2.1.5 Modtagere
Vi kan dele personoplysninger med:
– F.C. København i forbindelse med markedsføring af Hall of Femme, herunder F.C. Københavns officielle hjemmesider og sociale kanaler på sociale medier samt eventuelt bannere eller stadioneksponering-Sociale medier (f.eks. Facebook, Instagram, LinkedIn, YouTube)
– Leverandører, der assisterer med teknisk drift, hosting og administration
– Finansielle institutioner i forbindelse med udbetaling af legat
– Skattestyrelsen i forbindelse med lovpligtig indberetning af legatet som B-indkomst
2.1.6 Opbevaring
Personoplysninger opbevares, så længe det er nødvendigt for at gennemføre aktiviteten.
Ansøgninger, der ikke fører til tildeling af legat, slettes senest 2 måneder efter afsluttet udvælgelse.
Navne, der offentliggøres digitalt, opbevares, indtil samtykket trækkes tilbage eller aktiviteten ophører.
Oplysninger om legatmodtagere, herunder navn, billede og øvrigt materiale anvendt i markedsføringsmæssig sammenhæng, opbevares i overensstemmelse med den indgåede legataftale.
Bogføringspligtige oplysninger opbevares i henhold til gældende lovgivning.
Oplysninger behandlet i forbindelse med skatteindberetning, herunder CPR-nummer, opbevares i overensstemmelse med gældende regnskabs- og skatteretlige opbevaringskrav.
2.2. Din kommunikation med Andel
2.2.1. Formål
Når du kontakter Koncernkommunikation med henvendelser eller generelle forespørgsler, behandler vi dine persondata for at kunne håndtere din forespørgsel.
2.2.2 Kategorier af persondata
Vi behandler følgende kategorier af persondata om dig:
– Navn, e-mail, adresse, telefonnummer samt øvrige oplysninger, som du sender til os.
2.2.3 Kilder
Vi indsamler dine persondata fra følgende kilder:
– Dig selv
– Medlemmer i din husstand, hvis de sender oplysninger om dig til os
– Fuldmagt, hvis den bliver vedlagt for at varetage din interesser
2.2.4 Behandlingsgrundlag
Vi behandler dine persondata baseret på følgende grundlag:
– GDPR artikel 6.1.f, hvor vores legitime interesse er at kunne behandle oplysninger til brug for besvarelse af din forespørgsel.
2.2.5 Modtagere
Vi kan dele dine persondata med:
– Selskaber der er koncernforbundet med Andel med henblik på administrative forhold eller som er rette modtager af henvendelsen (du kan finde en oversigt over vores koncernforbundne selskaber i koncernens årsrapport på andel.dk).
2.2.6 Opbevaring
Vi opbevarer persondata, så længe det er nødvendigt til de formål, der er nævnt.
3. Fælles dataansvar
Andel kan i visse tilfælde agere som fælles dataansvarlige med eksterne tredjeparter for indsamlingen af dine persondata. Det kan du læse mere om nedenfor.
3.1. F.C. København
Vi har indgået en aftale om fælles dataansvar med F.C. København vedrørende behandlingen af personoplysninger i forbindelse med Hall of Femme. Aftalen fastlægger, hvordan vi og F.C. København fordeler vores ansvar for at overholde databeskyttelsesreglerne.
Du kan få nærmere information om indholdet af aftalen og den konkrete rollefordeling ved at kontakte Andel.
For mere information om, hvordan F.C. København behandler personoplysninger, henviser vi til F.C. Københavns privatlivspolitik, som kan findes på deres hjemmeside: Privatlivspolitik | F.C. København.
4. Persondata om andre parter, som du afgiver
Vi kan i visse tilfælde bede dig om at afgive persondata om andre personer, herunder personer som er omfattet af din husstand. Hvis du afgiver persondata om andre, skal du være sikker på, at de er indforståede med det, og at du har lov til at give oplysningerne til os. Du skal derfor henvise dem til denne privatlivspolitik, når du giver os deres oplysninger.
5. Overførsler til lande udenfor EU/EØS
Når Andel behandler dine persondata via en databehandler, kan dine persondata undtagelsesvist blive behandlet i lande uden for EU/EØS. I så fald vil data blive overført på grundlag af GDPR artikel 46 om fornødne garantier, herunder EU-Kommissionens Standardbestemmelser for at sikre, at databehandlerens databeskyttelsesniveau er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
6. Dine rettigheder
Du har følgende rettigheder:
– Du har ret til at anmode om indsigt i, berigtigelse af eller sletning af dine persondata
– Du har også ret til at få behandlingen af dine persondata begrænset
– Hvis behandlingen af dine persondata er baseret på dit samtykke, har du ret til at tilbagekalde dit samtykke til enhver tid. Din tilbagekaldelse vil ikke have betydning for lovligheden af behandlingen foretaget inden din tilbagekaldelse af dit samtykke. Du kan tilbagekalde dit samtykke og gøre brug af dine rettigheder som anført nedenfor
– Du har ret til at modtage de persondata, som du selv har afgivet, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet)
– Du kan altid indgive en klage til en databeskyttelsestilsynsmyndighed, f.eks. Datatilsynet. Derudover har du ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine persondata i følgende tilfælde:
– Hvis vores behandling af dine persondata er baseret på GDPR artikel 6.1.f, se ovenfor under behandlingsgrundlag, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod en sådan behandling af grunde, der måtte vedrøre din særlige situation
– Ligeledes har du en ubetinget ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine persondata, hvis vi behandler dine oplysninger med henblik på direkte markedsføring
Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at sende os en e-mail på kommunikation@andel.dk eller ringe til os på 70 29 29 00.
Der kan være betingelser eller begrænsninger til disse rettigheder. Det er derfor ikke sikkert, at du f.eks. har ret til dataportabilitet i det konkrete tilfælde. Dette afhænger af de konkrete omstændigheder i forbindelse med behandlingsaktiviteterne.
7. Ændring af vores privatlivspolitik
Denne privatlivspolitik erstatter alle tidligere versioner. Det vil være nødvendigt løbende at opdatere og ændre denne politik, og vi forbeholder os derfor ret til at opdatere og ændre den. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked, hvis det er nødvendigt.
Andel Holding A/S
Hovedgaden 36,
4520 Svinninge
CVR-nummer.: 25784413