LEGATET
Andel og F.C. Københavns Hall of Femme-legat vil støtte piger mellem 14 og 19 år, der spiller fodbold i Danmark. Legatet uddeles for at bidrage til at fastholde flere piger i fodbold. Legatet er på 20.000 kr. til legatmodtageren og en træning for legatmodtagerens fodboldhold med en træner og en fodboldspiller fra F.C. Københavns kvindehold.
Legatet uddeles til to modtagere årligt.
De oplysninger, du angiver i legatformularen, bruger vi til at vurdere ansøgningen og finde legatmodtagerne.
Du skal ikke angive følsomme personoplysninger i din ansøgning. Det gælder f.eks. oplysninger om helbred, handicap, sygdom, medicinske forhold, race eller etnisk oprindelse, religion, politiske holdninger, seksuelle forhold eller seksuel orientering.
Ved indsendelse af ansøgning accepterer du følgende:
Tildeling af legatet forudsætter medvirken i markedsføring. Dette kan omfatte offentliggørelse af navn, interview, samt eventuel brug af billede- og video på Andels og F.C. Københavns kanaler. Hvis du vil udvælges som modtager vil du eller din forælder/værge blive kontaktet med henblik på en særskilt aftale om medvirken. Ønsker du ikke at indgå i markedsføring, bliver legatet tilbudt til en anden ansøger.